Pressemeddelelse DIF & DGI genstartspulje støtter Casting

Lan Team Nord får støtte til Videoproduktion og Casting som foreningsaktivitet

Del denne nyhed

Lan Team Nord får støtte til Videoproduktion og Casting som foreningsaktivitet

 

Med støtte fra DIF og DGI’s genstartspulje kan Lan Team Nord nu sætte gang i Videoproduktion og Casting som foreningsaktivitet.

Lan Team Nord i Aalborg har fået 30500kr i støtte fra DIF og DGI’s genstartspulje. Med bevillingen kan Lan Team Nord se frem til at komme i gang med Videoproduktion og Casting som foreningsaktivitet.

 

Andreas Dannesbo ser især frem til at Lan Team Nord nu kan øge aktivitetsniveauet:

”Det er fantastisk at vi kan få sådan en støtte der på mange måder kan være med til at løfte vores muligheder til noget helt nyt. Vi er taknemmelige for at et projekt som vores der kan være med til at forme den næste generation af esports kommentatorer og produktionsfolk bliver støttet. Vi forventer at kunne øge vores aktiviteter fra nogle få gange årligt til en mere permanent installation i vores klublokaler hvor der vil være rig mulighed for læring og leg.”

 

I Lan Team Nord glæder formanden og de 66 medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

 

Gang i foreningslivet efter corona nedlukning

Lan Team Nord har modtaget bevillingen på 30.500 fra DIF og DGI’s genstartspulje, der er oprettet på baggrund af corona nedlukningen af idræts- og foreningslivet. Puljen har til formål at støtte lokale idrætsforeninger i arbejdet med at skabe aktiviteter og oplevelser for alle i sommeren og efteråret frem til d. 25. oktober 2021. 

 

Målgruppen er børn, unge, voksne, familier og ældre, og aktiviteterne skal både være med til at højne den enkeltes livskvalitet og øge den sociale sammenhængskraft ved at skabe fælles oplevelser for danskerne. Aktiviteterne skal være uden deltagerbetaling og aktivere brugerne gennem deltagelse i de støttede aktiviteter.

 

Om DIF og DGI’s genstartspulje

  • Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
  • Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på medlemstal.dk
  • Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider

 

Kontakt:

Lan Team Nord:
Kasserer, Johan Sørensen

johan@lanteamnord.dk / 26136946

 

Puljeadministration:

Telefon (mandag – fredag kl. 10-14): 43262473

Email: foreningspulje@dif.dk